Les carnets de Mr Quote!

Vu depuis le Danemark, c'est sans appel...

Sådan stod der med store, flotte tifo-bogstaver over hele Øvre og Nedre C, da de 22 spillere løb på banen i den silende regn, der væltede ned over PARKEN efter en dag, der ellers havde budt på solskin og blå himmel. I sidste ende skinnede solen dog i overført betydning på Our Team, men først måtte de gå gruelig meget galt igennem...
Ståle havde valgt sin europæiske opstilling med Grønkjær som hængende angriber sammen med Allbäck, og formstærke Sionko havde holdt sin plads på højrekanten, mens Silberbauer spillede centralt med Nørregaard i stedet for Würtz. Lens havde skiftet ud på tre pladser i forhold til den første kamp, men indledte lidt overraskende med den giftige frontløber Dindane på bænken.
Kampen var kun 17 sekunder gammel, da Grønkjær første gang strøg til baglinien, og det skulle siden vise sig at være et varsel om, hvad der var i vente for den franske højre back Yohan Demont, der sikkert tager en søsygepille, inden han går i seng i aften. Et par dumme boldtab på midtbanen betød dog, at Lens også fik lov at vise tænder i kampåbningen, men snart svingede hjemmeholdet dirigentstokken og fik blandt andet fire hjørnespark i de første 10 minutter.
Deja vu
Alligevel formåede franskmændene at slå til, første gang de overhovedet fik chancen, og efter 14 minutter stod det 0-1, fuldstændig ligesom i Benfica-kampen. Optakten var et boldtab af Hutchinson oppe på Lens' banehalvdel, og efter en kontra ned langs højrekanten blev den store Pieroni smart spillet fri og fyrede af fra spids vinkel. Jesper Christiansen parerede i første omgang, men bolden sprang ud til Eric Carrière, der takkede for den tilfældige 100 %-chance ved at heade bolden i det tomme net.
Byens Hold lod sig dog heller ikke denne gang slå ud af modgangen, og fem minutter senere burde der have været balance i regnskabet. Lens' kroatiske keeper Runje kunne kun halvklare et forsøg fra Sionko, og bolden sprang ud til Hjalte Nørregaard, der fra en meters afstand præsterede at sende bolden over det tomme mål! Klicheen "Den skulle have været der" forslår vist ikke engang helt...
Midt i halvlegen lagde de hvidblusede et udmærket pres, men Lens havde fået en ønskestart og kunne nu koncentrere sig om det, de er bedst til i den hjemlige liga, nemlig det defensive arbejde. Den iltre Runje pådrog sig en advarsel efter den halve time, da han brokkede sig heftigt sig over en ulovlig screening af Allbäck og at Brede efterfølgende buldrede ind i ham, så han fik en flænge ved øjet og måtte have hovedet pakket ind i en bandage. Men nogen hård kamp var der aldrig tale om.
Alligevel måtte den noget pedantiske opmand lægge ører til adskillige pibekoncerter, da han ikke altid fløjtede lige efter hjemmeholdets smag og behag, og hvem ved - måske blev der lagt lidt i banken til senere. Chancer var det småt med i denne fase af kampen, men støtten fra lægterne var som sædvanlig upåklagelig, og undervejs var der også plads til et velfortjent bifald, da storskærmen meddelte, at AaB havde sendt Sampdoria ud af turneringen.

Forgæves pres fra hjemmeholdet
Mod slutningen pressede mestrene igen kraftigt på for en udligning, og det tæt på, at Allbäck fik sendt både Grønkjær og Hutchinson fri i venstre side efter en god bolderobring af canadieren. Men det blev ved ligeved og næsten og dermed en fransk pauseføring, der ikke var helt i overensstemmelse med spillets fordeling.
Efter pausen fik FCK igen lagt godt pres på Lens anført af en veloplagt og flot fightende Jesper Grønkjær, mens franskmændene ikke lignede nogen, der havde brug for at øge føringen. Efter 49 minutter fandt Silberbauer Allbäck inde foran med et godt indlæg med venstre, men desværre stod Mackan en anelse for langt tilbage og fik kun lagt bolden tilbage til keeperen.
Efterhånden begyndte Sionko også at røre mere og mere på sig, og efter et lille kvarter trak han sig godt fri feltet og fik afsluttet i to forsøg, men lige på Runje. Et par minutter efter var han ved at vriste sig fri af Coulibaly i feltet, men også her nåede Runje at sikre sig bolden. Ståle holdt dampen oppe under de offensive kedler ved at sende Nordstrand ind i angrebet og trække Grønkjær ned på venstrekanten, og Hutch ind centralt, mens Hjalte tog plads på bænken.
Ny kæmpechance til udligning
Tyve minutter efter pausen trak det for alvor op til udligning. Jesper Christiansen startede en kontra med et lynhurtigt og præcist udkast til Nordstrand, der sendte den hurtigt videre til Grønkjær, som trak sig fri af forsvaret og pludselig var helt alene igennem. I stedet for den logiske afslutning valgte han dog at spille fladt på tværs i feltet, men ramte mellem Nordstrand og Allbäck, og så var den store kontrachance forspildt.
Grønkjær blev dog ved og ved med at servere det ene indlæg efter det andet, og det lykkedes aldrig Demont at lure, hvornår den danske tier ville gå til baglinien eller trække ind i banen. I den anden ende var et boldtab af Niclas ved at koste dyrt, men forsvaret fik afværget med en del besvær, og kort efter valgte Akalé heldigvis at rode sig ud i en nærkamp i stedet for at spille den helt fri Pieroni i feltet.
Würtz afløste Silberbauer med 20 minutter igen, mens Papin sendte sin målscorer fra det første opgør Arune Dindane ind. Det blev dog den anden målscorer fra det første opgør, der kom på tavlen!
Mr. Europa slog til igen
Med et kvarter igen faldt udligningen nemlig ved "Mr. Europa" alias Marcus Allbäck. Niclas følte et frispark ind i feltet, Grønkjær headede smart bolden videre og så kunne den svenske måltyv prikke bolden i kassen fra nært hold til en yderst velfortjent udligning - svenskerens fjerde europæiske scoring i efterårets seks kampe.
Lens reagerede prompte ved at rykke holdet frem på banen, og ved flere lejligheder gik der et gys gennem PARKEN, når Dindane var på færde i feltet, men hver gang slap hjemmeholdet og de trofaste fans med skrækken. I stedet rindede tiden ud, og mestrene kunne belave sig på den tredje forlængning i europæisk sammenhæng - og med den statistiske ballast, at det blev til samlet sejr mod både Linfield og Ferencvaros, omend sidstnævnte dog først blev besejret efter straffer.
Kort ind i forlængningen var det tæt på, at man kunne skyde en hvid pind efter straffesparks-konkurrence, da Bisevac - hårdt presset af Allbäck - headede på indersiden af stolpen efter et frispark fra højre side fra Aubey. Og returen sprang ud til Lacout, der misbrugte på det skammeligste, så denne gang var de berømte marginaler med hjemmeholdet.
Kaptajnen måtte gå fra borde
Det var de ikke minuttet efter, da en fejlaflevering fra Hutch på egen banehalvdel tvang Gravgaard til en hasarderet tackling på Dindane, der var på vej alene igennem. Dommeren vurderede, at kaptajnen var bageste mand og havde derfor ingen anden udvej end at trække rødt. Brede tog anførerbindet og fik i første omgang selskab af Hutch i midterforsvaret, men efter 5 minutters tid valgte Ståle at give unge Mathias Zanka Jørgensen chancen og tog Allbäck ud. Og Zanka greb virkelig chancen, om ikke med kyshånd så med en elegant boldomgang i sin første aktion og kort efter med en knogleknusertackling på Dindane.
Sådan blev han i øvrigt ved i den tætte, intense og dramatiske affære, hvor Lens nu sad tungt på kampen og prøvede at profitere af 11-mod-10-situationen, der med ét havde ændret dagsordenen. Nu var det en hård overlevelseskamp om blot at nå til straffesparkskonkurrence! Heldigvis diskede Jepser Christiansen op med et par kanonredninger, da først Dindane testede ham efter et godt gennembrud, og siden da Monterrubio fyrede af fra venstre side.
Bedst som man sad og ledte efter flere negle at bide i, viste Sionko sin store internationale klasse, da han i et kontraløb pressede sig ind foran Aubey, der kluntet gav ham et lille skub, der var kraftigt nok til at sende tjekken i græsset, og dommeren hen og pege på pletten. Måske ikke ligefrem et overlagt mordforsøg, men det ville jo være forkert ikke at tage imod tilbuddet. Det gjorde Grønkjær, der resolut tog bolden til sig, lagde den på pletten og udplacerede Runje.
Fransk stormløb blev redet af
Resten af kampen havde karakter af én lang fransk belejring, men de imponerede ikke med opfindsomhed og kreativitet og hældte i stedet lange bolde ind i feltet, som Brede og Zanka med stor fornøjelse og konsekvens ekspederede væk. Og minsandten om ikke Nordstrand og Sionko havde kræfter til et sidste kontraløb i overtiden, men trods frit løb fra midterlinien kiksede de den store mulighed. Heldigvis kostede det ikke noget, og efter en kort tillægstid lød det befriende fløjt som tegn på, at sejren var hjemme.
En mandfolkepræstation af de helt store, når man tænker på omstændighederne med det hurtige baglæns-mål, vanskelighederne ved at omsætte spilovertag og chancer i scoringer samt udvisningen af anføreren i forlængningen. Men med tålmodighed, vilje og god moral lykkedes det, og nu venter yderligere fire interessante kampe i efterårets gruppespil.

Waterzoi ved at.